Iskiassmerter

Meget hyppigt forekomne smerter der stråler ud i benet (som regel kun den ene side). Som navnet antyder henvises der til iskiasnerven der består af nervetråde der kommer ud fra den nederste del af lænden og passerer bækkenleddet og en række muskler på vej ned til benet. Derfor har iskiassmerter potentielt mange forskellige årsager og en effektiv behandling afhænger derfor af en præcis diagnose. Generelt kan iskiassmerter behandles med stor succes med kiropraktisk behandling. Stenose (spinal og foraminal) – betyder forsnævring af en åbning, i dette tilfælde spinal kanalen hvor rygmarven eller dens forlængelse ligger (spinal stenose) eller i åbningerne ud til siderne i rygsøjlen hvor nerverødderne passerer ud igennem (foraminal stenose). Fælles for begge tilstande er at der vil være neurologiske symptomer, især bensmerter, ledsaget af kliniske fund. En røntgenundersøgelse kan rejse mistanken i kombination med sygehistorien og den kliniske undersøgelse. En endelig diagnose stilles med en MR-skanning. I mange tilfælde kan problemerne behandles konservativt (kiropraktisk behandling og træning) men i nogle tilfælde bliver det nødvendigt at foretage en vurdering hos en kirurg. Det afgørende er at sværhedsgraden af symptomerne og den eventuelle påvirkning af livskvalitet er minimalt og at denne kan opretholdes med træning og evt. behandling.