Vælg katagori eller brug søgefunktion

#
Din udfordring:
Meget hyppigt forekomne smerter der stråler ud i benet (som regel kun den ene side). Som navnet antyder henvises der til iskiasnerven der består af nervetråde der kommer ud fra den nederste del af lænden og passerer bækkenleddet og en række muskler på vej ned til benet. Derfor har iskiassmerter potentielt mange forskellige årsager og en effektiv behandling afhænger derfor af en præcis diagnose. Generelt kan iskiassmerter behandles med stor succes med kiropraktisk behandling. Stenose (spinal og foraminal) – betyder forsnævring af en åbning, i dette tilfælde spinal kanalen hvor rygmarven eller dens forlængelse ligger (spinal stenose) eller i åbningerne ud til siderne i rygsøjlen hvor nerverødderne passerer ud igennem (foraminal stenose). Fælles for begge tilstande er at der vil være neurologiske symptomer, især bensmerter, ledsaget af kliniske fund. En røntgenundersøgelse kan rejse mistanken i kombination med sygehistorien og den kliniske undersøgelse. En endelig diagnose stilles med en MR-skanning. I mange tilfælde kan problemerne behandles konservativt (kiropraktisk behandling og træning) men i nogle tilfælde bliver det nødvendigt at foretage en vurdering hos en kirurg. Det afgørende er at sværhedsgraden af symptomerne og den eventuelle påvirkning af livskvalitet er minimalt og at denne kan opretholdes med træning og evt. behandling.
Se projekt
En meget sjælden tilstand og ses i så fald oftest hos gravide. En sjælden problemstilling, der rammer især gravide kvinder. Til trods for at mange kvinder under deres graviditet udvikler lænde- og bækkensmerter, så er der oftest tale om rygsmerter fra andre årsager end en egentlig bækkenløsning. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt fremfor blot at acceptere en upræcis diagnose ”bækkenløsning”. Hvis bækkenleddene er "løse" (hypermobile) vil den kiropraktiske behandling være målrettet på at aflaste de "løse" led, ved at frigøre tilsvarende spændte led. Dette sker igennem en bred behandlingsstrategi bestående af ledbehandling, bløddelsbehandling, vejledning om øvelser og ergonomiske tiltag.
Se projekt
Det er naturligvis sundt at dyrke idræt og motion – i alle aldre. Men når vi dyrker motion så involverer det en risiko for at vi kommer til skade, akut eller ved fejlbelastning over længere tid. Emnet er omfattende og vi har i klinikken erfaring i diagnostik og behandling af langt de fleste former for sportsskader. Vi har gennemgået en række sportsrelevante kursusaktiviteter og har praktisk erfaring med behandling på motionist til elite niveau. Har du brug for en vurdering kan du booke tid til konsultation, alternativt kan du lægge en besked hos vores sekretær hvorefter en af kiropraktorerne vil ringe tilbage.
Se projekt
Skoliose er betegnelsen for en krumning af rygsøjlen til en af siderne. Normalt skal rygsøjlen være fuldstændig lige set bagfra, men hos nogle har ryggen en krumning til en af siderne. Der findes flere former for skoliose. Den funktionelle (fysiologiske) skoliose er ikke konstant til stede og vil sædvanligvis forsvinde når patienten ligger ned. Krumningen kan forsvinde hvis årsagen fjernes, som det ofte er tilfældet med et hold i lænden eller en diskusprolaps i lænden. Den strukturelle (anatomiske) skoliose er konstant til stede og krumningen vil ikke ændres når patienten lægger sig ned i modsætning til den funktionelle skoliose. I klinikken foretager vi røntgenundersøgelse af ryggen for at vurdere sværhedsgraden og retningen af skoliosen hvilket bruges til at optimere vejledningen og behandlingen. Nogle typer af skoliose kan behandles og fjernes med kiropraktisk behandling, hvor andre typer er konstante og ikke til at fjerne. De fleste typer af skoliose vil dog, hvis forbundet med smerter, kunne lindres med manipulationsbehandling. De fleste skolioser bevirker nemlig øgede spændinger af rygsøjlens led, hvorved disse udsættes for større belastning og større risiko for smerter. De tilfælde af skoliose som skyldes en akut situation i ryggen vil ligeledes have tendens til at respondere godt på kiropraktisk behandling da disse problemer generelt hurtigt kan løses med effektiv kiropraktisk manipulationsbehandling.
Se projekt
Flere og flere døjer med smerter i nakke, skuldre og arme. Disse smerterne kan opstå som følge af mange ting, men en af de hyppigste årsager er efterhånden overbelastning som følge af langvarigt og monotont arbejde som det fx ses ved computerarbejde. Hovedpine, smerter i nakke, skulder, albue eller håndled kan alle være symptomer på denne type overbelastning. Desuden er der ofte følelsesløshed, sovende eller brændende fornemmelser, jag eller stik i de involverede områder. Langt de fleste overbelastningsskader kan vi behandle effektivt med kiropraktisk behandling. Behandlingen består som regel af manipulationsbehandling, supplerende bløddelsbehandling (massage), vejledning og rådgivning samt træning. Udover de passive behandlingstiltag stimuleres patienten til at gøre en aktiv indsats jf. den vejledning der gives. Det kan dreje sig om korrektion af arbejdsholdningen og struktureret udøvelse af træningsprogram. En afventende passiv holdning løser sjældent denne type problem og desværre går der ofte for lang tid før kiropraktisk behandling bliver iværksat.
Se projekt
Slidgigt er en ledlidelse. De hyppigste symptomer er smerter, nedsat bevægelse og misdannelser af de involverede led. Slidgigt forekommer i lettere eller sværere grad hos de fleste mennesker over 50 år. Det er dog ikke alle med slidgigt forandringer i rygsøjlen der har symptomer på sygdommen.  Alle kroppens led kan rammes af slidgigt, med det er dog oftest i rygsøjlens led samt i knæ, hofter, hænder og fingre at sygdommen optræder. Vi opdeler slidgigt i primær (uden kendt årsag) og sekundær (grundet en kendt årsag, fx efter en meniskskade i knæet). En røntgenundersøgelse af din rygsøjle er den nemmeste metode til at påvise og evaluere slidgigt, hvilket alle kiropraktorer er vant til at foretage. Når der er slidgigt i et led så bliver det involverede led mere stift og ubevægeligt. Denne stivhed kan bevirke at de omkringliggende muskler og led også bliver stive, hvilket også kan give smerter. Den kiropraktiske behandling er målrettet på i videst mulige omfang at øge (normalisere) leddenes bevægelighed og reducere de påvirkede musklers spænding. Dette kan give en væsentlig smertelindring selv hos patienter med ret udtalte slidforandringer. Behandlingen kan ikke fjerne slidgigt. Udover kiropraktorens manuelle greb, er det vigtigt at patienten deltager aktivt igennem vejledt fysisk aktivitet. Desuden kan kostvejledning og medicinsk behandling i samråd med egen læge være nødvendig. I tilfælde af svære degenerative forandringer med smerter kan et kirurgisk indgreb komme på tale, fx i form af en ny hofte eller et nyt knæ.
Se projekt
Hovedpine der stammer fra nakkens led kaldes cervicogen hovedpine (hovedpine stammende fra nakken). Dette er en hyppig, men ofte overset type hovedpine der består af bidrag fra især nakkens led men også kombineret med spændinger fra nakkens muskler. Hovedpinen er oftest lokaliseret i baghovedet. Denne type hovedpine kan i de fleste tilfælde behandles effektivt med kiropraktisk behandling da det er muligt for den erfarne kiropraktor at fjerne de spændinger der giver årsag til hovedpinen.
Se projekt
Vi skelner imellem primære (lokalt opståede) og sekundære (opstået pga. andre skader og/eller henførte smerter) hofte smerter. Fælles for begge typer hoftesmerter gælder det at den grundliggende årsag skal identificeres og behandles. Som patient kan det imidlertid være ganske svært at vide hvorfra smerterne præcist kommer, og nogle gange vil smerterne også kunne opleves at ”flytte rundt” hvilket ikke gøre det nemmere. En god samtale omkring smerternes debut, lokalitet etc. og en grundig klinisk undersøgelse ofte med en røntgenoptagelse vil kunne bidrage til en forklaring af symptombilledet. Dette er forudsætningen for en relevant og effektiv behandling.
Se projekt
Der skelnes altid imellem akut tilkomne gener (fx efter traume) og længerevarende (kroniske) gener. De akutte kræver i sagens natur en hurtig/tidlig vurdering for at sikre at eventuel opheling af en vævsskade kan ske bedst muligt. Dette er ofte relevant efter sportsskader efter kontakt, fx fodbold og håndbold. Ved længerevarende gener tages der altid hensyn til evt. tidlige traume, men også efterforløbet hvor smertefrihed ikke er opnået. Kroniske smerter kan skyldes opheling af mere eller mindre alvorlige skader, uerkendte skader og sekundære problemer der kan vedligeholde en smerte- og funktionsproblematik. Albuer og håndled bruges hele tiden i vores hverdag og gener vil derfor være tilbøjelige til at fylde meget i den daglige livsførelse, herunder arbejde, fritidsaktiviteter og sport/motion.
Se projekt
Smerter i skulderen kan have mange forskellige årsager og har en tilbøjelighed til at trække ud og være til stede igennem længere tid. Af samme grund er det en god idé at konsultere kiropraktor eller praktiserende læge i forbindelse med skuldersmerter, og ikke mindst hvis de har været til stede igennem længere tid. Den primære skuldersmerte har sin årsag i selve skulderen og skyldes et lokalt problem. Det er nødvendigt med en grundig undersøgelse og samtale omkring problemet for at sikre et godt grundlag til at stille en diagnose. De fleste primære skulderproblemer kan behandles effektivt med konservativ behandling, herunder den kiropraktiske.  
Se projekt
Forældre står ofte uforstående overfor det faktum, at børn rent faktisk kan lide af nakke- og/eller rygsmerter. De tror højst at det drejer sig om vokseværk, og har svært ved at se en sammenhæng. Derfor kan det være vanskeligt for forældrene at se hvordan en kiropraktor kan hjælpe deres barn. Generelt set har børn en god respons på kiropraktisk behandling, hvor effekten strækker sig fra at afhjælpe led- og muskelsmerter til også at kunne have en positiv effekt på fx manglende koncentration, hovedpine, koliksmerter. Børns gener skyldes ofte et fald, ensidig arbejdsstilling i skolen eller foran computeren, manglende fysisk aktivitet eller virkninger af bygningsfejl i bevægeapparatet. I nogle tilfælde giver de stillingsmæssige og funktionelle forandringer af led og muskler sig udslag i ulige benlængde, ulige højde af skuldrene, en rygskævhed og/eller uharmoniske bevægemønstre.
Se projekt
Spændingstype hovedpine minder om den cervicogene hovedpine men stammer primært fra overspænding i musklerne, men der kan være et associeret ledproblem i din nakke. Hovedpinen bliver ofte forværret eller udløst af spændinger eller stress. Smerten kan du føle i nakken og baghovedet, og den kan trække frem til panden, øjnene, tindingerne eller toppen af hovedet. Du vil typisk have nedsat bevægelighed i nakken og musklerne føles stive og ømme. Den kiropraktiske behandling af hovedpineproblemer er ganske effektiv da mange patienter har markant og hurtig lindring efter behandlingen.
Se projekt
Der er flere strukturer der kan blive overbelastet omkring hofteleddet. Hyppigst er der tale om muskler, slimsække, ledkapsel og ledbånd. Mange hoftegener består af en kombination af flere af disse hvilket kan gøre en præcis diagnose besværlig. Oftest er det dog muligt at stille en diagnose ud fra hvilken en relevant behandling kan iværksættes. Behandlingen vil ofte have flere aspekter af led- og muskelteknikker samt vejledning i øvelser der ofte kan være aktivitets-/sportsspecifikke. Ved mere udtalte problemer kan der være betændelse (inflammation) af påvirkede strukturer, hvilket kan formodes baseret på relevant klinisk undersøgelse. I sådanne tilfælde kan det komme på tale med en ultralydsskanning.
Se projekt
Mange lider af smerter og gener i albuen og underarmen. En af de hyppigste årsager er overbelastning som følge af langvarigt og monotont arbejde, fx. Computerarbejde, men kan også opstå efter en kort men intens overbelastningsperiode. Hyppige symptomer er hovedpine, smerter i nakke, skulder, albue eller håndled, følelsesløshed, sovende eller brændende fornemmelser. Den mest kendte er smerter på albuens yderside (tennisalbue) imens problemer på albuens inderside kaldes for en golfalbue. De fleste overbelastningsskader kan behandles effektivt med kiropraktisk behandling der som regel vil bestå af manipulationsbehandling, massage & bløddelsbehandling samt vejledning omkring øvelser, ergonomi og træning.
Se projekt
Nogle af skulderens vigtige stabiliserende muskler kaldes rotator cuff musklerne. Disse muskler kan blive beskadiget hvilket giver anledning til skuldersmerter og mere specifikke begrænsninger/smerter afhængig af hvilken en af de 4 muskler der er beskadiget. Desuden afhænger symptomerne af om der er tale om en akut eller kroniske skade, og om skaden er en komplet overrivning kontra en mindre alvorlig irritation/betændelsestilstand. Kiropraktoren kan vurdere dette og derved stille både diagnosen og behandlingsplan. Det er sjældent at der er behov for operation, om end det for nogle patienter bliver en nødvendighed. For de fleste vil en relevant behandling, herunder vejledning omkring belastning og træning være tilstrækkeligt til at løse problemet. Det kan være relevant med en ultralydsskanning hvis der er tvivl om diagnosen.
Se projekt
Unge mennesker (teenagere og omkring 20-års alderen) gennemgår ændringer i deres kropsbygning i forbindelse med vækstfaserne af kroppen. I samme forbindelse oplever mange gener i muskler og led. Ofte forklares disse gener med ”vokseværk” men det er som udgangspunkt ikke smertefuldt af vokse. Samtidig med at vi vokser sker der ændringer i vores kropsbevidsthed, vores fornemmelse for balance, koordination, ændret muskelstyrke og smidighed. Kroppen bruges i varierende grad og hyppigt for mange elever (folkeskole, gymnasiale og/eller videregående uddannelser) gælder det at de må tilbringe mange timer foran en computer. Dette er en meget hyppig årsag til gener i ryg og nakke, og da det kan være svært at finde tid til aflastende motion og idræt så bliver det ofte til generende spændinger og smerter. Gener fra bevægeapparatet hos unge mennesker kan behandles meget effektivt med kiropraktoren behandling der omfatter manuelle tiltag, bløddelsbehandling men også stor vægt på vejledning om ergonomi, holdning, motion og idræt.
Se projekt
Der findes flere varianter af migræne hovedpine. Fælles er, at årsagsmekanismerne som regel er mere komplekse og altså ikke primært skyldes problemer i bevægeapparatet (muskler og led). Behandlingen vil derfor ofte involvere lægen der står for relevant medicinering. Ikke desto mindre kan kiropraktik ofte medvirke til at mindske antallet og intensiteten af migræneanfaldene og dermed også sænke medicinforbruget.
Se projekt
Forstrækninger er meget hyppige blandt motionister og sportsudøvere. Nogle gange kan de ske efter selv mindre forkerte bevægelser og alligevel give anledning til ret udtalte gener, smerter og begrænsninger i den fysiske udfoldelse. Akutte skader behandles efter RICE princippet (Rest/Ice/Compression/Elevation) og eventuel yderligere undersøgelse/behandling. Længerevarende forløb kræver mere konkret vejledning i træning, ledfrigørende behandling lokalt og af eventuelle sekundære ledlåsninger. Mange af forstrækningerne kan klares ved god vejledning, relevant pause fra sport og belastning, og eventuel supplerende behandling.
Se projekt
Hvis der er tale om smerter i hele armen er det vigtigt at vurdere om smerterne skyldes et lokalt problem i fx en muskel eller et led, eller om der er tale om smerter der stråler ud fra et andet sted (hyppigst nakken). Efter udspørgning omkring problemets karakter og efterfølgende undersøgelse vil din kiropraktor være i stand til at vurdere hvad årsagen er til dine smerter. Der kan være behov for en røntgenundersøgelse og i nogle tilfælde henvises der direkte videre til en MR-skanning. Behandlingen er målrettet på at løse årsagen til smerterne fremfor blot smertelindring.
Se projekt
Skuldersmerter er ofte relateret til overbelastningssituationer, det være sig gennem ensidig arbejde, pludselig megen uvant fysisk belastning, eller for hurtig opbygning af et sportsligt udfoldelsesniveau (fx tennis, svømning). Nogle af disse skader ses som egentlige læsioner (fx en cuff-læsion), men de fleste er af inflammatorisk natur. Blandt de hyppigst er tendinitterne (betændelse af muskelsenen) og bursitten (betændelse af en slimsæk). Omkring skulderen er der flere af disse strukturer der kan blive påvirket og en grundig klinisk undersøgelse kan oftest lokalisere problemets kerne. I nogle tilfælde suppleres der med en ultralydsskanning.  
Se projekt
Hvis smerterne er lokaliserede til hofte, knæ eller fodled så er der oftest tale om afgrænset problem i dette område. Dog er det meget almindeligt at problemet kan være en del af et mere kompleks billede hvor der indgår andre problemer i bevægeapparatet, fx benlængdeforskel. Der kan oftest skelnes imellem en akut tilstand, fx et knæproblem efter et vrid traume, og en kronisk tilstand, fx knæsmerter relateret til løbeture. Kendskab til eventuel traumemekanisme (debut), tidsforløb, lokalitet af smerter og begrænsninger i fysisk formåen er alle oplysninger der vil kunne pege i en bestemt retning. Den kliniske undersøgelse kan derefter medvirke til opklaring af årsagen til smerterne.  
Se projekt
Bruskskiven er en fibrøs struktur med en kerne (nucleus) i midten. Den normale sunde discus er ganske væskeholdig hos den unge person og dehydrerer gradvist i takt med at vi ældes. Hos alle mennesker tilkommer der igennem livet slidskader i bruskskiven der kan medføre at der optræder en mindre udbuling (protrusion) af bruskskiven dog uden at der er gået hul på skivens ydre kan. I de tilfælde hvor der går hul på den yderste kant af bruskskiven vil materiale fra nucleus passere ud (prolaps) og kunne skabe tryk på de tætliggende nerver. En protrusion og prolaps kan således udvikles sig igennem mange år (grundet brug og belastninger). De fleste symptomgivende discusproblemer (især prolapserne) vil imidlertid have en mere specifik årsag, fx en ulykke, en løfteskade eller ej fejlvrid. For at se bruskskivens tilstand benyttes MR-skanning på given indikation, og kiropraktorerne har henvisningsret til denne undersøgelse i det offentlige sygehusvæsen.  
Se projekt
Ordet piskesmæld (whiplash) betegner en traumemekanisme hvorved især nakken og hovedet pludseligt udsættes for en voldsom fysisk påvirkning. Hvis man kommer til skade efter et piskesmældstraume (en ulykke) har man formodentligt pådraget sig en piskesmældsskade (whiplashskade). De fleste piskesmældsskader opstår ved en trafikulykke, og da oftest, men ikke altid, i forbindelse med en påkørsel bagfra. Andre traumemekanismer kan give lignende symptomer men opfylder ikke altid kriterierne om en accelerations- og decelerationspåvirkning, som er en del af de traumatologiske kriterier. Forskningen viser, at en stor del af piskesmældsskader skyldes påkørsel bagfra ved hastigheder under 20 km/timen.  
Se projekt
Akutte nakkesmerter opstår typisk pludseligt, nogle gange uden tydelig kendt årsag. Smerterne kan være ret udtalte og er oftest ledsaget af stivhed i nakkens bevægelse. I langt de fleste tilfælde er der tale om spændinger i led (ledlåsninger) og/eller muskler. Tidlig kiropraktisk behandling kan afhjælpe problemet effektivt og forhindre udvikling af længerevarende gener. I nogle tilfælde opstår nakkesmerterne efter ulykker, fx trafikulykke (se piskesmæld) hvor supplerende vejledning og træning ofte ligeledes vil være nødvendigt.  
Se projekt
Smerterne som findes i denne situation kommer fra facetleddene i brystryggen og opleves typisk mellem skulderbladene. Ofte ses smerterne forværret ved dyb vejrtrækning, små drej i ryggen eller ved host og nys. Smerterne kan være meget ubehagelige og er som regel lokaliserede omkring brystryggen. Det er for det meste et akut problem, der tydeligt vil begrænse dine almindelige fysiske udfoldelser. Facetsyndromet kan dog give årsag til visse diagnostiske problemer. Smerterne kan meget nemt forveksles med alvorligere problemer, som f.eks. hjerte-, lunge- eller galdeblæreproblemer. Måske har du allerede selv været hos din egen læge eller på sygehuset for at blive undersøgt. Fælles for mange vil være at man ikke har kunnet finde nogen forklaring på smerterne og henvisning til kiropraktisk behandling gives derfor ofte. Den kiropraktiske behandling er særdeles effektiv og består i at løsne de fastlåste led, samt at massere involverede muskler. Denne type af rygproblem responderer normalt hurtigt på den kiropraktiske behandling.  
Se projekt
Akutte lænderygsmerter henviser til smerter der er lokaliseret i lænderyggen og er opstået eller forværret indenfor de seneste dage. Der er i princippet mange forskellige årsager til akutte lænderygsmerter men en af de hyppigste er nedsat bevægelighed i ryggens led også kaldet en ledlåsning. I forbindelse med ledlåsninger er der ofte øget spænding i de nærtliggende muskler hvilket ligeledes kan give smerter. Akutte lænderygsmerter kan også skyldes påvirkning af bruskskiven/discus (se mere under discusprolaps). De fleste akutte lænderygsmerter kan behandles hurtigt og effektivt med kiropraktisk behandling.    
Kiropraktisk behandling kan benyttes til alle aldersgrupper. Der bliver stadigt flere ældre borgere i Danmark og de er generelt mere aktive og adrætte end tidligere generationer af ældre. For at bevare høj livskvalitet er det vigtigt med et velfungerende bevægeapparat, uden stivhed, smerter og bevægeindskrænkning. Til trods for at tidens tand kan sætte sine spor i kroppen, så vil kiropraktisk behandling meget ofte kunne bidrage til en mere fri udfoldelsesevne. Mindre stivhed, færre smerter og mindre bevægeindskrænkning er realistiske mål for mange behandlingsforløb. Til trods for en højere alder kan det derfor være relevant at konsultere en kiropraktor for en konkret vurdering. Alder er ingen hindring i sig selv.
Se projekt
Hovedpine forårsaget af medicinindtag virker umiddelbart uvirkeligt, men det er ikke desto mindre virkelighed for mange patienter. I risiko er især patienter der allerede har en eksisterende hovedpinesygdom. Medicinoverforbrugshovedpine er defineret som hyppige svære hovedpineanfald mindst 15 dage/måned igennem de seneste 3 måneder, med samtidigt indtag af smertestillende medicin (fx panodil eller ibuprofen), eller 10 dage/måned med indtag af receptpligtig medicin (fx opioider eller triptaner). Hvis du er bange for at du lider af MOH kan du spørge din kiropraktor herom, alternativt søge kontakt direkte til din praktiserende læge.
Se projekt
Hoftedysplasi er beskrivelsen for en bygningsfejl i hofteleddet hvor der ikke ses tilstrækkeligt med støtte til lårbenshovedets placering i bækkenet (hofteleddet). Der findes flere metoder til at beskrive en hoftedysplasi hvoraf en af de mest anvendte første vurderinger er baseret på en røntgenundersøgelse af hofteleddet. Denne vurdering foretager vi i vores klinik. En bestemt vinkel kan opmåles for begge hofteled og benyttes i kombination med de øvrige fund til at beskrive hvorvidt der er dysplasi i et eller begge hofteled. I nogle tilfælde kan der være tale om beskedne forandringer der kan behandles med vejledning og træning. Hvor der ses tydelige tegn på dysplasi henvises der til opfølgende udredning i ortopædkirurgisk regi (hoftesektoren), hvor mulighederne/behovet for en operation vil blive vurderet.
Se projekt
Længerevarende føleforstyrrelser i hånd og fingre kan skyldes et lokalt problem, fx carpal tunnel syndrom hvor der er afklemning af nerver og blodkar til hånden. Det kan dog også skyldes problemer i armens muskler eller afklemning af en nerve i nakken. Det er derfor vigtigt at få vurderet hvad der er den grundliggende årsag før behandling iværksættes. Oftest er det dog et problem i bevægeapparatet (muskler og led) hvorfor kiropraktoren vil kunne bidrage med relevant behandling.
Se projekt
En invaliderende primær skulderlidelse der har flere forskellige årsager og er klinisk velbeskrevet pga. typiske symptomer (klager) og fund på undersøgelsen. En rigtig frossen skulder kan opdeles i 3 faser (frysende, frosne og optøende) og disse varer hver især typisk omkring 6 mdr. Derfor er problemet et langvarigt problem der kræver en særlig indsats, behandling og vejledning. Kiropraktoren kan bidrage væsentligt til smertelindring og hjælp igennem faserne, der i nogle tilfælde kan reduceres tidsmæssigt. Der er meget vigtigt at den rigtige diagnose stilles hvorfor relevant undersøgelse er nødvendig på mistanken. Der er stor variation i sværhedsgraden af symptomerne, og i svære tilfælde foretages der billeddiagnostiske undersøgelser og supplerende behandling hos speciallæge med kortisoninsprøjtninger (binyrebarkhormon) i leddet. Der er sjældent behov for invasivt kirurgisk indgreb.  
Se projekt
Discusprolapser i nakken er lidt specielle idet bruskskiven her har sin lidt egen anatomi. Skiven er mindre, har en mindre klart defineret kerne og prolapser er sjældnere her end i forhold til lænden. Hvis der opstår en prolaps i nakken kan den risikere at trykke på en af de nerver der går ud til armen på den ene side. Det vil typisk medføre nakkesmerter, smerter i et veldefineret område af armen og mulig forstyrrelse af styrken og følesansen. Der findes gode behandlingsmuligheder for denne type problem, hvor kiropraktisk behandling er et ofte valgt tilbud. I sjældne tilfælde kan discusprolapsen være så stor at den påvirker rygmarven hvilket vil påkræve akut operation i de fleste tilfælde.  
Se projekt
Under en typisk påkørsel bagfra vil halshvirvelsøjlen blive udsat for en pludselig skadelig påvirkning (forvridning) af nakkens led også kaldet ”segmental hyperekstension”. Dette påvirker muskler, led, ledbånd og nerver med risiko for vævsskade og mere centralt i kroppen placeret uhensigtsmæssige påvirkninger. Har du været udsat for en piskesmældspåvirkning vil du muligvis nikke genkendende til symptomer som nakkesmerter, hovedpine, skulder- og armsmerter, ryg- og lændesmerter, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.  
Se projekt
Kroniske nakkesmerter er som navnet antyder vedvarende eller hyppige nakkesmerter i gennem længere tid (mindst 3 måneder). Smerterne kan være så udtalte og svære at det begrænser mulighederne for at passe arbejdet og leve et ”normalt” liv. Kroniske nakkesmerter kan behandles og et individuelt tilpasset behandlingsforløb med kiropraktiske behandlinger, vejledning og aktiv hjemmetræning/øvelser vil for de fleste være et godt behandlingstilbud.
Se projekt
Lider du af længerevarende og/eller hyppige tilbagevendende smerter i brystryggen, oftest lokaliseret imellem skulderbladene, så er det meget sandsynligt at der er tale om et kronisk facetsyndrom. Et kronisk facetsyndrom er i virkeligheden oftest et ikke behandlet akut facetsyndrom der har fået lov at ”sætte sig” hvorved der hele tiden er en grad af spænding i leddene og musklerne i brystrygsøjlen. Det betyder, at der ofte ikke skal så meget til før smerterne kommer tilbage igen. Måske har du uden held forsøgt at træne dig ud af problemerne. Træning kan meget vel være relevant, men forudsat af at din brystrygsøjlen har en tilstrækkelig god smidighed og mobilitet. Først når det er opnået, evt. igennem kiropraktisk behandling, vil træningen være effektiv.  
Se projekt
Kroniske lænderygsmerter er længerevarende smerter der har stået på i mindst 3 måneder. De kroniske smerter kan være opstået gradvist over tid, hvorfor det kan være svært at finde en præcis årsag. Andre gange skyldes det vedvarende smerter efter kendt debut og årsag, fx en sportsskade eller en discusprolaps. Smerterne kan også skyldes slid i rygsøjlen, fx spinal eller foraminal stenose, hvor der oftest er andre ledsagende symptomer såsom bensmerter. De kroniske lænderygsmerter kan være en udfordring behandlingsmæssigt. Først og fremmest skal der foretages en grundig diagnostisk undersøgelse hvilket involverer samtale, en røntgenundersøgelse (i de fleste tilfælde) og en detaljeret klinisk undersøgelse. Alt dette kan din kiropraktor foretage. Formålet med behandlingen er helbredelse men i første omgang skal der ske tydelig smertelindring og øget belastningsevne. Efterfølgende er det vigtigt at forebygge tilbagefald af smerter i fremtiden. I den forbindelse er der ofte behov for vejledt træning, evt. i samråd med en fysioterapeut, og der kan være behov for kiropraktiske behandlinger med passende interval. For en del patienter med kroniske lænderygsmerter er der meget god virkning at hente igennem kiropraktisk behandling.  
Svimmelhed har mange forskellige årsager og det kan være ganske svært at finde den præcise årsag. Mange patienter med hovedpine oplever imidlertid tendens til svimmelhed samtidigt med hovedpinen, og at svimmelhedstendensen reduceres i takt med at hovedpinen reduceres. Akut indsat svimmelhed, uanset type, bør udredes enten hos din kiropraktor, den praktiserende læge eller direkte hos en ØNH-læge.
Se projekt
Femoro-acetabulær impingement (FAI) også kaldet indeklemning på dansk er en fælles betegnelse for flere forskellige typer strukturelle afvigelser/forandringer der kan medføre funktionsrelaterede smerter og tidlig slidgigt i hoften (coxartrose). To hyppige former er CAM-deformitet og Pincer-deformitet der begge medfører øget belastning af hoftens strukturer, herunder ledbrusken, ledlæben (labrum), ledkapslen og musklerne. Kiropraktoren kan foretagen en særligt røntgenundersøgelse af hofteleddet og vurdere om der er tale om disse forandringer. Ved tydelige og/eller mulige forandringer omkring et hofteled henvises der til opfølgende undersøgelse i hoftesektoren (sygehusregi). I tilfælde af diskrete forandringer kan disse ofte behandles konservativt med manuel behandling kombineret med træning.
Se projekt
Problemer i andre steder af bevægeapparatet kan også give skuldersmerter. Ligesom for smerter i armene kan skuldersmerter have flere forskellige årsager. Smerter der stråler ud i skulderen (og evt. til armen) være fx være forårsaget af nerveirritation eller decideret rodtryk (afklemning af en nerverod) i nakken. Stive og dårligt fungerende led og muskler fra nakken og skulderåget kan også give smerter i skulderen. Som en del af undersøgelsen af en skulder tages der også højde for andre konkurrerende årsager der ikke har med bevægeapparatet at gøre, fx hjerte og lunger.  
Se projekt
Discusprolapser sker også i brystrygsøjlen men er ikke så hyppige som i nakken og lænden. De vil typisk giver udtalte smerter lokalt i brystryggen og kan påvirke (trykke på) nerverne lokalt så der også opleves udstrålende smerter til den ene side af brystkassen.  
Se projekt
Langt de fleste tilskadekomne udvikler smerter et eller flere steder akut, dvs. indenfor de første timer efter ulykken, men forsinket symptomdebut er velkendt og hyppig i tilfælde af flere samtidige smertefulde områder. Desværre er der en velbeskrevet og relativt høj risiko for udvikling af længerevarende (kroniske) følger efter en piskesmældsskade. For mange patienter vil symptomerne kunne strække sig over flere måneder, og hos en mindre procentdel vil der være vedvarende udtalte gener/smerter i årene efter ulykken.  
Se projekt
Når nakkesmerterne er lokaliserede i den øverste del af nakken kan det nogle gange opleves som en slags hovedpine. I virkeligheden er hovedpine i baghovedet ofte den primære klage ved disse nakkesmerter. I overgangen mellem nakkens øverste hvirvler og kraniet findes strukturer der er meget følsomme overfor spændinger. Ofte vil en kombineret ledfrigørende behandling i kombination med supplerende bløddelsbehandling/massage kunne fjerne symptomerne.  
Se projekt
Mange patienter med smerter i brystrygsøjlen oplever at smerterne lokaliseres under et skulderblad, dvs. ud til den ene eller anden side. Der er i virkeligheden tale om en henført smerte fra rygsøjlen da det oprindelige problem er placeret mere centralt. I nogle tilfælde skyldes smerterne dog overspænding i de muskler der ligger imellem ribbenene (de interkostale muskler) og i helt sjældne tilfælde kan der være en påvirkning af de nerver der ligger imellem ribbenene (de interkostale nerver).  
Se projekt
Bækkensmerter er lokaliseret nedenfor lænderyggen og opleves derfor i området under bælteniveau. Hyppigst er smerterne bagtil og lidt ude til en af siderne svarende til bækkenleddets (sacroiliacaleddet, SI-leddet) placering, men kan også være foran i bækkenet. Selvom bækkenleddene normalt ikke har den store bevægelighed så er leddene meget vigtige for vores belastningsevne og fysiske formåen. Vægten fra vores overkrop går ned gennem disse led når vi står, går og sidder. Låsninger og stivhed i SI-leddet kan derfor give anledning til ret udtalte smerter og ofte vil bækkenet føles ”skævt” når der er problemer. Ligeledes er der ofte ledsagende symptomer i form af iskiassmerter (se mere under iskiassmerter).      
Hovedpine kan have mere alvorlige årsager og det er derfor vigtigt at du søger kontakt til din praktiserende læge eller skadestuevisitation hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer i forbindelse med hovedpine; opkast, kvalme, synsforstyrrelser, balanceproblemer, følelsesløshed, nytilkommen hovedpine og/eller ændret hovedpinemønster, neurologiske udfald, feber og kramper.
Se projekt
Hofteleddene bærer kroppens vægt og er samtidigt ansvarlige for en stor grad af vores mobilitet. Derfor er slid af netop hoftens led et hyppigt problem blandt den midaldrende og ældre befolkningsgruppe. Forebyggelse igennem fysisk aktivitet og træning er vigtig, særligt for udsatte patienter, og i tilfælde af erkendt slidgigt i hoften har mobilisering og manipulationsbehandling i kombination med vejledt træning vist sig at være effektivt til at reducere smerter, øge den fysiske formåen og dermed også livskvaliteten. Kiropraktorerne har vist sig at have en vigtig rolle i netop behandlingen af slidgigt da hoftetræning alene ikke er tilstrækkelig effektiv. Operation af hofteleddet (hoftealloplastik) kan komme på tale ved udtalte slidændringer og/eller udtalte invaliderende smerter.
Se projekt
Langt den hyppigst form for discus prolaps ses i lænderygsøjlen, og da oftest i de nederste to disci. De er ofte forbundet med udtalte rygsmerter, nedsat belastningsevne (fx løft, vrid, spring) og funktionsevne af ryggen, skævstand af ryggen, smerter i et ben. Oftest ses prolapserne i alderen 35-50 år. Der findes veldokumenterede og veletablerede behandlingsmodeller for discusprolapser i lænden – dette gælder indenfor kiropraktik hvor den danske sygesikring har formuleret en overenskomstlig Prolapspakke hvilket kiropraktorerne benytter i behandlingen. I de svære tilfælde hvor konservativ behandling ikke er tilstrækkelig tilbydes operation der i mange tilfælde kan være ganske effektiv.  
Se projekt
Det er vigtigt at du kontakter din kiropraktor eller læge (praktiserende læge eller skadestue) hurtigst muligt efter et piskesmældstraume, da det er vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt. Derved kan den rette behandling og vejledning tilbydes tidligt hvorved du får mulighed for at bedre forløb. Det er vigtigt at der spørges grundigt ind til ulykken og symptomerne efterfølgende, og undersøgelsen vil være målrettet på at kunne dokumentere eventuelle skader og objektive kliniske fund hvorved diagnosen kan blive mere præcis. Røntgenundersøgelse er ofte aktuelt som en del af den udredende vurdering og i nogle tilfælde henvises der til MR-skanning.  
Se projekt
Nakkesmerter i overgangen imellem nakken og brystrygsøjlen er ganske hyppige. De har en tydelig relation til vores holdning i stående og siddende, hvor muskler og led irriteres/overbelastes ved vedvarende dårlig holdning. Løsningen er derfor ofte forbundet med behandling af de påvirkede muskler og led, i kombination med holdningskorrektion igennem vejledning og træning af relevante muskler.  
Se projekt
Oplever du smerter i brystet kan det skyldes låsninger og spændinger i brystrygsøjlen og/eller fortil i brystkassen. Naturligvis er det vigtigt at udelukke mere alvorlige årsager, herunder især problemer med hjertet og kroppens øvrige organer der vil kunne give tilsvarende symptomer. Hvis du i forbindelse med brystsmerterne oplever ubehag, kvalme, smerter til armen og/eller halsen, svedture og udtalt hjertebanken skal du søge læge straks.  
Se projekt
Et meget hyppigt symptom på et bækkenproblem er lyskesmerter. Umiddelbart kan det minde om smerter som efter en forstrækning men smerterne har en anden årsag. Det er hyppigt ved akutte fald/vrid men også efter længerevarende fejlbelastning af lænderyg og bækken. Efter en klinisk undersøgelse kan det ofte konstateres at der er låsning/stiv og sågar skævstand af bækkenet (evt. ledsaget af låsninger i lænderyggen). Hvis det er tilfældet kan kiropraktisk behandling meget tit løsne disse spændinger og bringe bevægeligheden tilbage hvorved lyskesmerten forsvinder.  
Det er ikke alle discusprolapser der forårsager tryk på en nerverod og dermed smerter i et ben. Det er som regel muligt at vurdere klinisk hvorvidt en prolaps trykker på en nerve, eller om bensmerten skyldes en anden årsag. Iskiassmerter er et eksempel på bensmerter der kan have flere årsag, hvoraf en discusprolaps er en af disse. Når der er bensmerter samtidigt med at der er begrundet mistanke om en discusprolaps, eller eventuelt verificeret prolaps på MR-skanning, så indikerer dette at problemet er mere alvorligt og målrettet behandling er nødvendig. Selv i disse tilfælde er det oftest muligt at få et godt resultat uden operation.  
Se projekt
Den kiropraktiske behandling har altid været meget benyttet til behandling af piskesmældsrelaterede lidelser. Effektiviteten skyldes blandt andet at kiropraktoren både spørger ind til problemet, foretager relevant undersøgelse, tager røntgenbilleder og analyserer disse, samt udfører behandlingen. Derved er det muligt at skræddersy behandlingsforløbet til hver enkelte patient. Behandlingen vil i længerevarende forløb oftest have et tværfagligt billede hvor samarbejde med praktiserende læge, fysioterapeut og eventuelle andre sundhedsfaglige grupper kan være relevant. I klinikken har vi særlige kompetencer indenfor netop dette område idet kiropraktor Lars Uhrenholt har en ph.d grad omhandlende whiplashskader. Du kan med fordel læse mere herom på hans website; www. whiplashforskning.dk.  
Se projekt
Betændelse af bækkenleddet er en mindre hyppig årsag til rygsmerter. Den ses ofte ifm. kroniske gigtlidelser men kan også have andre årsager. I forbindelse med røntgenundersøgelse kan vi visualisere bækkenleddene og derved vurdere om der er mistanke om denne tilstand. I sådanne tilfælde henviser vi direkte videre til MR-skanning.  
Se projekt
#
Din udfordring:
Skoliose er betegnelsen for en krumning af rygsøjlen til en af siderne. Normalt skal rygsøjlen være fuldstændig lige set bagfra, men hos nogle har ryggen en krumning til en af siderne. Der findes flere former for skoliose. Den funktionelle (fysiologiske) skoliose er ikke konstant til stede og vil sædvanligvis forsvinde når patienten ligger ned. Krumningen kan forsvinde hvis årsagen fjernes, som det ofte er tilfældet med et hold i lænden eller en diskusprolaps i lænden. Den strukturelle (anatomiske) skoliose er konstant til stede og krumningen vil ikke ændres når patienten lægger sig ned i modsætning til den funktionelle skoliose. I klinikken foretager vi røntgenundersøgelse af ryggen for at vurdere sværhedsgraden og retningen af skoliosen hvilket bruges til at optimere vejledningen og behandlingen. Nogle typer af skoliose kan behandles og fjernes med kiropraktisk behandling, hvor andre typer er konstante og ikke til at fjerne. De fleste typer af skoliose vil dog, hvis forbundet med smerter, kunne lindres med manipulationsbehandling. De fleste skolioser bevirker nemlig øgede spændinger af rygsøjlens led, hvorved disse udsættes for større belastning og større risiko for smerter. De tilfælde af skoliose som skyldes en akut situation i ryggen vil ligeledes have tendens til at respondere godt på kiropraktisk behandling da disse problemer generelt hurtigt kan løses med effektiv kiropraktisk manipulationsbehandling.
Se projekt

Hvor har du ondt eller nedsat bevægelighed?

Ovenfor har vi samlet lidt information om typiske problemer med bevægeapparatet og hvordan vi kan hjælpe dig med at komme dem til livs. Smerter i ryggen påvirker størstedelen af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet, hvor alene rygsmerter rammer halvdelen af befolkningen indenfor 1 år. Derfor er det meget sandsynligt, at du på et tidspunkt får behov for kiropraktisk førstehjælp eller måske et lidt længere forløb, hvis dine smerter er blevet kroniske.

Vælg fra menu eller søg frit
Vi har opbygget en oversigt over de mest almindelige problemer med bevægeapparatet og arrangeret det efter, hvor du har ondt eller typen af problem. Vælg fra menupunkterne inddelt efter forskellige områder af bevægeapparatet og problemtyper eller søg frit på egne stikord for mere information om hvordan vi kan hjælpe dig. Finder du ikke, hvad du søger, er du meget velkommen til at ringe uforpligtende på 8618 1022 og få vores vurdering.

Uhrenholt_website_mockups
Særlige kompetenser

Piskesmæld, trafikskader,
overbelastninger og slid,
børn og sportsskader

Lænderyg- og bækkensmerter

Meget hyppigt forekomne smerter der stråler ud i benet (som regel kun den ene side). Som navnet antyder henvises der til iskiasne...

Sportsskader

Det er naturligvis sundt at dyrke idræt og motion – i alle aldre. Men når vi dyrker motion så involverer det en risiko for at...

Skuldersmerter

Nogle af skulderens vigtige stabiliserende muskler kaldes rotator cuff musklerne. Disse muskler kan blive beskadiget hvilket giver...