Bækkenløsning (symfysiolyse)

En meget sjælden tilstand og ses i så fald oftest hos gravide. En sjælden problemstilling, der rammer især gravide kvinder. Til trods for at mange kvinder under deres graviditet udvikler lænde- og bækkensmerter, så er der oftest tale om rygsmerter fra andre årsager end en egentlig bækkenløsning. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt fremfor blot at acceptere en upræcis diagnose ”bækkenløsning”. Hvis bækkenleddene er “løse” (hypermobile) vil den kiropraktiske behandling være målrettet på at aflaste de “løse” led, ved at frigøre tilsvarende spændte led. Dette sker igennem en bred behandlingsstrategi bestående af ledbehandling, bløddelsbehandling, vejledning om øvelser og ergonomiske tiltag.